Når en medarbejder mistrives, bliver det dyrt for virksomheden

Sygefravær, nedsat arbejdsevne og risiko for stresssygemelding har både menneskelige og økonomiske konsekvenser – særligt for medarbejdere med neurodivergente profiler, hvor mistrivsel kan udvikle sig hurtigt.

Jeg kan træde ind som specialist med viden om stress, mistrivsel og neurodivergens og arbejder direkte med medarbejderen for at udvikle konkrete strategier og værktøjer, der fungerer i hverdagen og understøtter fortsat tilknytning til arbejdspladsen.

Virksomheder

Har I en medarbejder med autisme, autisme-lignende træk, ADHD eller ADD, som er i risiko for stress og mistrivsel – eller allerede er ramt?

En praktisk forlængelse af HR

HR-afdelinger arbejder dagligt med trivsel og fastholdelse. Når der er tale om autisme, ADHD eller andre neurodivergente profiler, kan der være behov for en mere specialiseret og individuel indsats. Her fungerer jeg som en forlængelse af HR med fokus på den direkte, individuelle indsats. Jeg tager arbejdet med medarbejderen og håndterer forløbet selvstændigt, uden behov for løbende koordinering.

Hvordan foregår det?

Samtaleforløbene foregår primært som individuelle samtaler med den medarbejder, der oplever mistrivsel eller stress. Forløbet kan finde sted på virksomheden, hjemme hos medarbejderen eller online – alt efter hvad der fungerer bedst.

Mit fokus er at støtte medarbejderen direkte med konkrete strategier og værktøjer, så vedkommende kan genfinde struktur, trivsel og arbejdsglæde i sit job. Det betyder, at indsatsen ikke kræver, at hele arbejdspladsen involveres.

Hvis der er behov for mindre justeringer omkring arbejdsopgaver, struktur eller kommunikation, kan jeg efter aftale indgå i en kort dialog med nærmeste leder for at sikre, at forløbet støttes bedst muligt. Erfaringen viser, at små tilpasninger ofte er nok til at skabe en stor forskel – både for den enkelte og for arbejdspladsen.

Medarbejderen har desuden mulighed for at kontakte mig telefonisk i akutte situationer – også uden for almindelig arbejdstid og i weekender – så hjælpen er tilgængelig, når behovet opstår.

Book en uforpligtende samtale

Har du spørgsmål eller brug for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe? Udfyld kontaktformularen herunder – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.